Menu

Update til den nye sæson for Nørresundby FB i Danmarksserien (1)

image
09. marts 2025 kl. 12:34

Update til den nye sæson for Nørresundby FB i Danmarksserien




Vores dygtige team omkring danmarksserien som består af Cheftræner Kasper Stiller, Assistenttræner Peter P Hagsholm og målmandstrænere Peter Redder og Mikkel Møller samt holdleder trioen Tonni Blaabjerg Pedersen, Niels Jacob Juul Jacobsen og Erik Flindt har nu haft drengene på ”græs” i 8 uger til opstart af en ny og spændende sæson hvor vi skal forsøge og bibeholde placeringen og meget gerne udbygge således vi kan spille os til en fin position og står stærkt i oprykningsspillet som er første målsætning for året. Status er at vi starter sidste del af grundspillet med 23 point og det giver en 3 plads med 6 point ned til stregen der skiller op og nedrykningsspillet – vi mangler 4 kampe så vi skal være knivskarpe og klare får at indfri målsætningen om at spille med om oprykning til foråret.

Efter sidste sæson valgte vores anfører og kulturbærer Rasmus Højer at drosle ned fra fodbold på danmarksserie niveau og i løbet af opstarten har en anden stor profil og personlighed Kasper Vingaa truffet samme beslutning og det efterlader jo noget ansvar og personlighed som andre i truppen skal gribe og den proces glider flot fremad hvor nye ledere blomstrer i en stærk og harmonisk trup. På tilgangssiden har vi været så heldige at få fornøjelsen af to unge talentfulde knægte nemlig Mathias Kaldahl Graversen som er kommet fra Støvring IF og Jacob Buus der er kommet til fra Hobro IK, begge viser sig rigtig flot frem og har begge vist at de presser sig på til pladserne omkring holdet.

Selve opstarten har været planlagt nøje efter den stil og det udtryk teamet og holdet gerne vil signalere og vise, det vil sige vi skal være aggressive i vort pres, modige på bolden og meget afklarede i vores roller og det har betydet en meget struktureret opstart med fokus på at nå langt i de processer og det skinner mere og mere igennem i kampene og vi er bestemt i rette retning. Opstarten har også været budt på mange træningspas hvor vores talentfulde U19 drenge har trænet med og fået vist sig flot frem og dette som et led i vort arbejde med at få transitionen fra ungdom op i senior til at glide lettere og dette arbejde klarer Rasmus Christensen som er transitionstræner og Anders Klagenberg som er U19 cheftræner super flot og drengene håndterer overgangen flot og viser deres talent flot frem.

På de indre linjer arbejdes der meget målrettet på at få løftet det sportslige og det sociale setup i hele klubben således rammerne til træning og kampe løftes endnu et nøk og det samme omkring afvikling af kampe og her træder sportslig koordinator Thomas Pilegaard tydeligt i karakter og sammen med den sportslige ledelse arbejdes der stenhårdt på at nå målet.

Sidste træningskamp inden turneringen starter blev spillet lørdag middag og i det flotte vejr sejrede NFB 3-2 efter en rigtig go træningskamp mod en rigtig stærk modstander så drengene er tæt på at være helt klar til turneringsstart og bruger nu den kommende uge på de sidste detaljer således vi er max klar til at gæste Viby IF på lørdag den 15/3 kl. 13.30 på Vibys lækre kunstbane ved siden af deres stadion. Kom endelig ned til smilets by og støt drengene i denne vanskelige sæsondebut

Luk